Tak for din booking
Tak for din booking af en online ansigtslæsning
Jeg glæder mig til at skulle læse dit ansigt.
I første omgang sender jeg dig nogle forslåede tidspunkter for din online ansigtslæsning, så snart jeg har set din booking. Så hold øje med din mail – Jeg svarer normalt inden for 2 arbejdsdage.
Vi tales ved 🙂
De bedste hilsner Charlotte Laulund
Kan du ikke vente med at komme i gang, så læs mere om, hvordan du forbereder dig til en ansigtslæsning nedenfor.
Forberedelse til en online ansigtslæsning
Inden selve ansigtslæsningen er det en god idé, at gøre dig nogle overvejelser om, hvad du gerne vil have ud af ansigtslæsningen. Og de overvejelser, må du gerne dele med mig.
Så send endelig dine spørgsmål, og de overvejelser du har gjort dig vedrørende dit ansigt, som du ønsker, at jeg særligt skal fokusere på.
Listen med eksempler på spørgsmål og overvejelser nedenfor kan måske inspirere dig, og den er i virkeligheden uendelig. Der er ingen grænser for, hvad du kan spørge mig om. Måske kan jeg ikke svare, men prøv mig – altså så længe det vedrører dit ansigt 🙂
- Hvordan vil andre mennesker være tilbøjelige til at opfatte mig?
- Jeg oplever mig selv som venlig, men får ofte at vide. at jeg kan se sur ud.
- Hvad betyder rynkerne omkring min mund?
- Jeg vil gerne have mere gennemslagskraft på mit arbejde. Kan mit ansigt hjælpe mig på vej?
- Jeg er leder og vil gerne være bedre til at forstå, hvad jeg kommunikerer nonverbalt.
- Jeg syntes, jeg har et venligt væsen, men får feedback om, at jeg er for direkte.
- Hvordan kan det være, at jeg har fået poser under øjnene?
- Jeg føler mig ikke smuk nok.
- Hvad siger mit ansigt om min personlighed?
- Jeg syntes min næse er for stor.
- Jeg er bare vildt nysgerrig og ved ikke rigtig, hvad jeg skal spørge om.
Send fire fotos inden den online ansigtslæsning
For, at jeg kan forberede mig bedst muligt på konsultationen, bedes du sende fire fotos af dit ansigt minimum en uge inden den online ansigtslæsning.
De 4 fotos skal være taget:
- Forfra – neutral
- Forfra – smilende
- Profil venstre side med synligt øre
- Profil højre side med synligt øre
Dine fotos må helst ikke være selfies, da du ofte kigger på dig selv på en anden måde, når du tager en selfie, end når du kigger på andre. Har du ingen til at fotografere dig i nærheden, så sørg for at se direkte ind i kameraet, når du tager dine fotos. Send dem til mig i så god kvalitet og så tæt på som muligt. Det er jo kun dit ansigt (ikke din krop eller væggen bagved), jeg skal bruge. Sørg for at fjerne eventuelle hår, der dækker din pande, så jeg kan se hele dit ansigt.
Se eksempel nedenfor
Forfra – neutral
Forfra – smilende
Profil venstre side med synligt øre
Profil højre side med synligt øre
Vil du gerne igang hurtigst muligt, kan du sende mig billeder og overvejelser/spørgsmål på charlotte@ditansigt.dk. Du behøver ikke vente på, at jeg tager kontakt til dig, blot skriv [dit navn – online ansigtslæsning] i emnefeltet.